Elevråd

Kolding Friskole har et elevråd som jævnlig mødes og arbejder med de ting, eleverne har på hjertet.

Elevrådet er sammensat af elever fra 5.-9.klasse og er talerør for alle skolens elever. Der arbejdes både i mindre elevgrupper i klasserne og i det samlede elevråd på skolen. Elevrådet mødes hver måned for at diskutere og behandle udviklingsforslag ud fra elevsynspunktet.

Elevrådet på Kolding Friskole samarbejder aktivt med interesseorganisationen Danske Skoleelever (DSE) blandt andet ved deltagelse i organisationens nationale samlinger. Kolding Friskoles elevråd er ligeledes aktivt repræsenteret i DSE’s arbejde i Trekantområdet.

Gennem elevrådsarbejdet udvikler skolens elever evnen til at samarbejde og udtrykke selvstændige meninger.